Hundeløbegård i Karolinelund 

Vi er en forening der arbejder for at få etableret et mindre indhegnet areal - en hundeløbegård - i Karolinelund, i hjertet af Aalborg.

Vores mål er at sikre et område, hvor vores firbenede venner kan løbe og lege frit, under opsyn og ansvar af deres ejere.

  1. Udfyld felterne "Navn" og  "E-mailadresse"
  2. I feltet "Besked" skriver du din adresse og dit telefonnr.
  3. Du modtager en bekræftelse mail fra begkj@me.com. 
  4. Du bedes sende et billede af din hund - og oplyse hundens navn - til samme mailadresse.  Formålet er at opbygge et billedgalleri med  de kommende "brugere" af hundeløbegården.

Der er intet medlemskontingent og ingen opgaver eller forpligtelser – ud over at tilkendegive din støtte til projektet.

Det er ikke et krav, at du er hundeejer for at støtte projektet.

Om Foreningen

Vi er en gruppe borgere, der ønsker at få etableret en hundeløbegård i Karolinelund. Vi arbejder for at skabe dialog med Aalborg Kommune om, hvordan vi sammen kan etablere et mindre indhegnet område til glæde for både hunde og deres ejere.

Vores ønsker til området er blandt andet:

    ●    Hundeleg uden hundesnor

    ●    Bord-bænkesæt

    ●    Skraldespand

Vi ønsker samtidig at friholde kommunens vedligeholdelsesbudget for Karolinelund. Derfor er vores udgangspunkt, at vi brugere påtager os ansvaret for at holde hundeløbegården ren og ryddelig.

Sammen kan vi skabe et grønt frirum, hvor hunde kan løbe frit, lege og være hunde – til glæde for både dem og deres ejere.

Det er vigtigt at pointere, at alle vil være velkomne i hundeløbegården med eller uden hund - formålet er ikke at holde øvrige brugere af Karolinelund "ude", men at holde hundene "inde"

Privatlivspolitik for medlemsregister 

Af hensyn til medlemsregisteret beder vi dig aflevere en række oplysninger, som navn, adresse, e-mail adresse, tlf.nr. og hundens navn.

På hjemmesiden vil vi, for at varetage anonymitets hensyn, kun udstille medlemsnummer, fornavn, hundenavn og billede.

Alle ønsker om at kontakte andre medlemmer af foreningen skal derfor foregå igennem foreningens ansvarlige - og de relevante  medlemmer vil blive hørt før der udleveres personhenførbare informationer.

Projektplan

Første skridt er at få en masse af parkens brugere til at melde sig ind i foreningen, og herefter vil vi gå i dialog med  de relevante politikere og forvaltning  i kommunen.  Jo flere der støtter op om projektet jo bedre står vi i den kommende dialog. 

Når der er nyt om projektet, vil du modtage en mail herom.

 

QR-kode, så du let kan dele hjemmesiden med andre!

Kontakt os

For øjeblikket går alle henvendelser til

Bent Gaardsvig Kjeldsen

Østerbro 22,1 9000 Aalborg

Telefon nummer +4561665890

E-mail: begkj@me.com